← Tilbage til emnevalg

Verifikation af elektriske installationer

Verifikation er den afsluttende kontrol af en elektrisk installation, før den tages i brug. Formålet er at sikre, at installationen er udført korrekt, fungerer som den skal, og er sikker for personer, dyr og materiel.

En verifikation består grundlæggende af tre dele:

  1. Eftersyn
  2. Afprøvning
  3. Rapportering

Eftersynet udføres altid først og inden installationen sættes under spænding. Derefter udføres afprøvningen med relevante målinger og funktionstest. Til sidst dokumenteres resultaterne i virksomhedens kvalitetssikringssystem, ofte kaldet KLS.

Eftersyn → Afprøvning → Rapportering

1. Eftersyn

Eftersynet er den visuelle kontrol af installationen. Det skal altid udføres som det allerførste skridt, inden der foretages målinger eller sættes spænding på installationen/anlægget.

Ved eftersynet bruger man både tegninger, dokumentation, producentens anvisninger og din egen faglige vurdering.

Formålet er at sikre, at alt materiel er installeret korrekt og i fuld overensstemmelse med producentens anvisninger, så funktionaliteten og sikkerheden ikke forringes.

Tjekliste til eftersyn af installation

I listen nedenfor kan du se, hvad du som minimum skal kontrollere, når det er relevant. Listen tager udgangspunkt i standarden DS/HD 60364 del 6 om verifikation.

A. Tjek, hvilken metode der er anvendt til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse

Her skal du fx tjekke, at spændingsførende dele er isoleret eller indkapslet, at der er udstyr som frakobler ved isolationsfejl, eller at der er udført fejlbeskyttelse på anden måde,fx. ved dobbeltisolation.

Kontroller blandt andet

  • At spændingsførende dele er isolerede eller indkapslede.
  • At kapslinger, dæksler og afdækninger er monteret korrekt.
  • At beskyttelsesledere er tilsluttet korrekt.
  • At RCD'er eller andet beskyttelsesudstyr er valgt og monteret korrekt.
  • At dobbeltisoleret materiel anvendes korrekt, hvis det er valgt som beskyttelsesmetode.

Dette punkt handler i praksis om at sikre, at installationen beskytter mod elektrisk stød både ved normal brug og ved fejl.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

B. Gennemføringer i brandbarrierer

Hvis kabler eller rør føres gennem en brandcelle, skal gennemføringen lukkes korrekt, så brand og røg ikke kan sprede sig uhindret.

Kontroller blandt andet

  • At brandtætninger er udført korrekt.
  • At der er brugt godkendt materiale til brandtætning.
  • At fabrikantens anvisninger er fulgt.
  • At åbninger omkring kabler og rør er lukket.

I almindelige boliger betragtes boligen normalt som én brandcelle, men i større bygninger, erhverv og etagebyggeri er dette punkt særligt vigtigt.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

C. Ledere i forhold til tegninger og beregninger

Kontroller at de installerede kabler og ledere passer til projektet og belastningen.

Kontroller blandt andet

  • At kabeltypen er korrekt.
  • At ledertværsnittet er korrekt.
  • At installationsmetoden passer til kablet.
  • At overstrømsbeskyttelsen passer til ledertværsnittet.
  • At installationen stemmer overens med tegninger og beregninger.

For små ledere eller forkert beskyttelse kan give overbelastning, varmeudvikling og i værste fald brandfare.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

D. Valg og koordinering af beskyttelses- og overvågningsudstyr

Her kontrolleres det, at sikringer, automatsikringer, RCD'er og andet beskyttelsesudstyr passer til installationen.

Kontroller blandt andet

  • At automatsikringer eller smeltesikringer har korrekt mærkestrøm.
  • At RCD'er har korrekt type og mærkeudløsningsstrøm.
  • At der er det nødvendige antal RCD'er.
  • At beskyttelsesudstyr passer til de kredse, det beskytter.
  • At selektivitet er overholdt, hvis det er krævet.

I almindelige boliger anvendes typisk 30 mA RCD'er sammen med automatsikringer eller smeltesikringer. Du skal stadig kontrollere, at udstyret er korrekt valgt.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

E. Overspændingsbeskyttelsesudstyr (SPD)

Kontroller om installationen kræver overspændingsbeskyttelse, og om den er monteret korrekt.

Kontroller blandt andet

  • Om der er krav om SPD i installationen.
  • At SPD'en er korrekt placeret i tavlen.
  • At forbindelserne er så korte og korrekte som muligt.
  • At fabrikantens anvisninger er fulgt.
  • At mærkning og dokumentation er i orden.

SPD beskytter installationen og tilsluttet udstyr mod skadelige overspændinger, for eksempel fra lynnedslag eller koblinger i elnettet.

F. Udstyr til adskillelse og afbrydelse

Kontroller at installationen kan afbrydes og adskilles sikkert, når der skal arbejdes på den.

Kontroller blandt andet

  • At hovedafbryder eller andet afbryderudstyr er korrekt monteret.
  • At relevante dele af installationen kan afbrydes.
  • At afbrydere er tilgængelige.
  • At afbryderudstyr er korrekt mærket.

Dette er vigtigt, så man kan udføre arbejde sikkert og undgå utilsigtet spændingssætning.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

G. Ydre påvirkninger og mekaniske belastninger

Kontroller at materiellet passer til det miljø, det er monteret i.

Eksempler på ydre påvirkninger

  • Fugt og vand.
  • Støv og snavs.
  • Slag og mekanisk belastning.
  • Sollys og UV-påvirkning.
  • Salttåge ved kystnære områder.
  • Dyr eller skadedyr.

Udendørs materiel skal for eksempel have en passende kapslingsklasse, og kabler fra jorden skal beskyttes mod slag og spark.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

H. Identifikation af nulledere og beskyttelsesledere

Kontroller at lederfarverne er korrekte.

Leder Farve
Beskyttelsesleder, PE Grøn/gul
Nulleder, N Blå
Faseleder, L Brun, sort eller grå

Korrekt lederidentifikation gør installationen mere sikker at fejlfinde på og arbejde videre med.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

I. Diagrammer, advarselsskilte og information

Kontroller at installationen er dokumenteret og mærket, så den kan forstås af andre fagpersoner.

Kontroller blandt andet

  • At der findes gruppefortegnelse eller anden oversigt.
  • At tavlen er mærket korrekt.
  • At eventuelle diagrammer stemmer med installationen.
  • At nødvendige advarselsskilte er monteret.

Ved solcelleanlæg skal der for eksempel være advarsel om dobbeltforsyning ved tavlen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

J. Identifikation af strømkredse, kontakter og klemmer

Kontroller at de enkelte strømkredse kan identificeres tydeligt.

Kontroller blandt andet

  • At grupper i tavlen er navngivet korrekt.
  • At sikringer og automatsikringer kan kobles til de rigtige kredse.
  • At RCD'er er mærket, så man kan se hvilke kredse de beskytter.
  • At klemmer og forbindelser er overskuelige.

God mærkning gør det lettere og mere sikkert at fejlfinde og servicere installationen senere.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

K. Kablers og lederes afslutninger og forbindelser

Kontroller at alle kabler og ledere er korrekt afsluttet og forbundet.

Kontroller blandt andet

  • At klemmer er spændt korrekt.
  • At samlemuffer ikke er overfyldte.
  • At ledere ikke sidder løst.
  • At afisoleringslængden passer til klemmen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

L. Jordingssystemer, beskyttelsesledere og tilslutninger

Kontroller at jordingssystemet er korrekt udført, og at alle beskyttelsesledere er tilsluttet.

Kontroller blandt andet

  • At beskyttelsesledere er til stede.
  • At PE-ledere er forbundet korrekt.
  • At hovedjordklemmen er korrekt udført.
  • At jordelektroden er tilsluttet, hvis installationen har jordelektrode.
  • At ledertværsnit er tilstrækkelige.

Jordingssystemet er en vigtig del af fejlbeskyttelsen. Hvis jordforbindelsen mangler, kan installationen blive farlig ved fejl.

M. Tilgængelighed af materiel

Kontroller at materiellet er placeret, så det kan betjenes og vedligeholdes sikkert.

Kontroller blandt andet

  • At eltavlen er let tilgængelig.
  • At tavlen ikke er blokeret.
  • At grupper og komponenter kan identificeres.
  • At skjulte samlinger kun findes, hvor det er tilladt.

Man skal kunne arbejde sikkert og forsvarligt på installationen, både ved service og fejlfinding.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

N. Foranstaltninger mod elektromagnetiske forstyrrelser

Kontroller at installationen ikke er udført på en måde, der kan give unødige elektromagnetiske forstyrrelser.

Kontroller blandt andet

  • At jordingsforhold er korrekte.
  • At hovedjordingsskinnen er korrekt forbundet.
  • At installationen er egnet til det udstyr, der skal anvendes.
  • At der ikke er uhensigtsmæssige føringsveje ved følsomt udstyr.

Dette er især relevant i installationer med meget IT-udstyr, styringer eller elektronisk udstyr.

O. Forbindelse af udsatte dele til jordingssystemet

Kontroller at udsatte ledende dele er forbundet til jordingssystemet.

Eksempler på udsatte dele

  • Metalkapslinger på klasse I-materiel.
  • Metalliske tavlekapslinger.
  • Andre ledende dele, der kan blive spændingsførende ved fejl.

Hvis en metaldel bliver spændingsførende ved en fejl, skal fejlstrømmen kunne ledes sikkert væk, så beskyttelsesudstyret kan koble ud.

P. Valg og installation af ledningssystemer

Kontroller at ledningssystemerne er valgt og monteret korrekt.

Kontroller blandt andet

  • At kabler er egnet til installationsmetoden.
  • At kabler er beskyttet mod mekanisk skade.
  • At føringsveje er udført korrekt.
  • At kabler ikke udsættes for skadelige ydre påvirkninger.
  • At installationen er pæn, overskuelig og fagligt korrekt udført.

Ledningssystemet skal kunne holde til de forhold, det bliver udsat for, både mekanisk og elektrisk.

2. Afprøvning

Når du udfører afprøvningen, skal du følge metoden nedenfor i den angivne rækkefølge. Fremgangsmåden tager udgangspunkt i DS/HD 60364-6:2016. Du kan dog anvende andre metoder, hvis de giver et lige så gyldigt resultat.

Vigtigt: Eftersyn skal udføres før afprøvning, og installationen skal være spændingsløs ved de målinger, hvor det kræves.
A. Gennemgangsmåling af beskyttelsesleder

Første måling er normalt en gennemgangsmåling af beskyttelseslederen. Her kontrolleres det, at PE-lederen har forbindelse hele vejen fra tavlen til stikkontakter og tilslutningssteder.

Sådan bruges målingen i praksis

  • Mål kontinuitet i PE-lederen.
  • Kontroller alle relevante stikkontakter og tilslutningssteder.
  • Kontroller forbindelsen til hovedjordklemmen.
  • Kontroller jordelektroden, hvis installationen har en.

Hvis beskyttelseslederen er afbrudt, kan fejlstrøm ikke ledes sikkert væk. Derfor skal denne måling udføres tidligt i afprøvningen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

B. Måling af isolationsmodstand

Isolationsmålingen viser, om der er tilstrækkelig isolation mellem de spændingsførende ledere og beskyttelseslederen.

\[ R_{iso} ≥ 1 MΩ \]

Vigtigt før måling

  • Installationen skal være spændingsløs.
  • Følsomt elektronisk udstyr skal frakobles eller beskyttes.
  • De spændingsførende ledere kan forbindes sammen og måles mod PE.

Typisk måles der mellem

  • L og PE.
  • N og PE.
  • L og N samlet mod PE.

Kravet er normalt, at isolationsmodstanden skal være større end eller lig med 1 MΩ. En lav værdi kan tyde på fugt, beskadiget kabel, fejlmontering eller defekt materiel.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

C. Måling på SELV, PELV eller separat strømkreds

Hvis installationen indeholder SELV, PELV eller separat strømkreds, skal du kontrollere, at kredsene er adskilt korrekt fra jord og andre strømkredse.

\[ R_iso ≥ 0,5 MΩ \]

Kontroller blandt andet

  • At kredsene er korrekt adskilt.
  • At isolationsmodstanden er tilstrækkelig.
  • At der ikke er uønsket forbindelse til andre kredse.

Der måles typisk med 250 V prøvespænding, og kravet er normalt mindst 0,5 MΩ.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

D. Måling af gulve og vægges isolationsmodstand/impedans

Denne måling er normalt ikke relevant i almindelige boliginstallationer.

Den bruges kun i særlige installationer, hvor gulve og vægge indgår som en del af beskyttelsesmetoden, for eksempel i ikke-ledende områder eller ved lokal potentialudligning uden jordforbindelse.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

E. Polaritetsprøve

Polaritetsprøven viser, om installationen er forbundet korrekt med hensyn til fase og nul.

Kontroller blandt andet

  • At enpolede afbrydere afbryder faselederen.
  • At fase og nul ikke er byttet rundt i stikkontakter.
  • At tilslutningssteder er forbundet korrekt.

Hvis en afbryder afbryder nullederen i stedet for faselederen, kan der stadig være spænding på lampestedet, selvom afbryderen er slukket.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F1. Automatisk afbrydelse af forsyningen (RCD-test)

Her kontrolleres det, at beskyttelsesudstyret automatisk kobler fra ved fejl. Hvis der anvendes RCD, skal den afprøves, før installationen idriftsættes.

Ved RCD-test kontrolleres blandt andet

  • At RCD'en udløser ved fejlstrøm.
  • At udløsetiden er korrekt.
  • At RCD-typen passer til installationen.
  • At RCD'en beskytter de korrekte kredse.

Typiske teststrømme

  • 0,5 × IΔn: RCD'en må normalt ikke koble ud.
  • 1 × IΔn: RCD'en skal koble ud inden for den tilladte tid.
  • 5 × IΔn: RCD'en skal koble hurtigt ud.

Hvis RCD'en ikke fungerer korrekt, må installationen ikke tages i brug, før fejlen er rettet.

Afprøvning af RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Udløsetider for RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Udløsetider for RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F2. Overgangsmodstand for en jordelektrode

Her kan du bruge den metode, der er beskrevet i HD 60364-6, Anneks C, metode C.1, eller den metode, som er anvist af fabrikanten af måleinstrumentet.

Vigtigt ved TT-systemer: Jordelektrodens overgangsmodstand skal sammen med RCD'en opfylde kravet:
\[ R_A \times I_{\Delta n} \leq 50V \]

Hvor RA er jordelektrodens overgangsmodstand, og IΔn er RCD'ens mærkeudløsningsstrøm. Ved en 30 mA RCD giver det teoretisk en maksimal værdi på ca. 1667 Ω. I praksis tilstræbes dog en væsentligt lavere overgangsmodstand.

Hvis du bruger metoden, der er vist på videoen, skal du bruge 2 hjælpeelektroder og have tilstrækkeligt med plads til placering af hjælpeelektroderne.

Den ene hjælpeelektrode benyttes til at sætte strøm i jorden, mens du måler spændingsfaldet mellem den anden hjælpeelektrode og jordelektroden.

Overgangsmodstanden findes som spændingsfaldet delt med den strøm, du har sat til jord. Elektroden, som du bruger til spændingsfaldmåling, skal sættes midt imellem jordelektroden og den anden hjælpeelektrode.

Du skal lave 3 målinger.

Overgangsmodstanden for jordelektroden er gennemsnitsværdien af de 3 målinger. Hvis målingerne varierer meget, skal den første hjælpeelektrode, der sender strøm i jorden, flyttes længere væk og målingerne skal gentages.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Du kan også vælge en anden, enkel metode til måling af overgangsmodstanden. Denne metode lever også op til standardens krav til verifikation. Se hvordan i videoen nedenfor.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F3. Jordfejlsløjfeimpedans

Jordfejlsløjfeimpedansen måles for at kontrollere, at fejlstrømmen bliver stor nok til, at beskyttelsesudstyret kobler ud hurtigt nok ved fejl.

For høj impedans kan skyldes

  • For lange ledningsstræk.
  • For små ledertværsnit.
  • Dårlige forbindelser.
  • Fejl i jordforbindelsen.

I TN-systemer bruges målingen til at kontrollere automatisk afbrydelse. I TT-systemer er jordelektrodens overgangsmodstand og RCD-beskyttelse særligt vigtige.

Det målte resultat skal sammenholdes med den maksimalt tilladte jordfejlsløjfeimpedans for det anvendte beskyttelsesudstyr. Hvis impedansen er for høj, kan afbrydelsestiden blive for lang, og fejlbeskyttelsen vil ikke opfylde kravene.

G. Supplerende beskyttelse

Supplerende beskyttelse er ekstra beskyttelse mod elektrisk stød. I mange installationer udføres den med en 30 mA RCD.

Kontroller blandt andet

  • At RCD'en beskytter de krævede kredse.
  • At RCD'en er testet korrekt.
  • At eventuelle alternative beskyttelsesmetoder virker.

Hvis RCD'en allerede er testet under punkt F1, er det normalt ikke nødvendigt at teste den igen, hvis den også bruges som supplerende beskyttelse.

H. Afprøvning af fasefølge

Ved 3-fasede installationer skal fasefølgen kontrolleres med et egnet instrument. Forkert fasefølge kan for eksempel få motorer til at dreje den forkerte vej.

Kontroller fasefølge ved

  • Motorinstallationer.
  • 3-fasede udtag.
  • Maskiner og tekniske anlæg.
I. Funktionsafprøvning

Når de nødvendige målinger er udført, skal installationen funktionsafprøves.

Kontroller blandt andet

  • At lys tænder og slukker korrekt.
  • At stikkontakter fungerer.
  • At afbrydere virker som forventet.
  • At styringer og relæer fungerer korrekt.
  • At RCD'er og gruppeafbrydere er koblet korrekt.

Funktionsafprøvningen viser, om installationen virker i praksis, som den er tænkt.

J. Måling eller beregning af spændingsfald

Spændingsfaldet kontrolleres for at sikre, at der stadig er tilstrækkelig spænding fremme ved belastningen.

\[ \Delta U = I \times R_l \]

For stort spændingsfald kan skyldes

  • For lange kabelstræk.
  • For små ledertværsnit.
  • Dårlige forbindelser.
  • For stor belastning på kredsen.

Spændingsfald kan enten måles direkte eller beregnes ud fra strøm, ledermodstand og kabellængde.

Typisk rækkefølge ved afprøvning:

  1. Gennemgangsmåling af beskyttelsesleder.
  2. Isolationsmåling.
  3. Måling af SELV/PELV-kredse, hvis relevant.
  4. Polaritetsprøve.
  5. RCD-test.
  6. Måling af jordelektrode, hvis relevant.
  7. Jordfejlsløjfeimpedans.
  8. Fasefølge ved 3-fasede installationer.
  9. Funktionsafprøvning.
  10. Kontrol af spændingsfald.

3. Rapportering

Når eftersyn og afprøvning er afsluttet, skal resultaterne dokumenteres.

Rapporteringen skal som minimum indeholde

  • Hvilken installation der er verificeret.
  • Hvem der har udført verifikationen.
  • Dato for verifikationen.
  • Resultater fra eftersyn.
  • Måleresultater fra afprøvning.
  • Eventuelle fejl eller mangler.
  • Bekræftelse på at installationen er klar til idriftsættelse, hvis alt er i orden.

Dokumentationen gemmes i virksomhedens KLS. Den viser, at installationen er kontrolleret og fundet sikker.

Kort sagt: En installation bør ikke afleveres, før den er efterset, afprøvet og dokumenteret.

Praktisk rækkefølge ved verifikation

  1. Lav visuelt eftersyn.
  2. Kontroller beskyttelsesleder.
  3. Lav isolationsmåling.
  4. Kontroller polaritet.
  5. Test RCD/RCBO.
  6. Mål jordelektrode, hvis relevant.
  7. Mål jordsløjfeimpedans.
  8. Kontroller fasefølge ved 3-fasede installationer.
  9. Lav funktionsafprøvning.
  10. Kontroller spændingsfald.
  11. Udfyld dokumentation og gem i KLS.
JP’S EL NOTER
← Tilbage til Verifikation

Verifikation af elektriske installationer

Verifikation er den afsluttende kontrol af en elektrisk installation, før den tages i brug. Formålet er at sikre, at installationen er udført korrekt, fungerer som den skal, og er sikker for personer, dyr og materiel.

En verifikation består grundlæggende af tre dele:

  1. Eftersyn
  2. Afprøvning
  3. Rapportering

Eftersynet udføres altid først og inden installationen sættes under spænding. Derefter udføres afprøvningen med relevante målinger og funktionstest. Til sidst dokumenteres resultaterne i virksomhedens kvalitetssikringssystem, ofte kaldet KLS.

Eftersyn → Afprøvning → Rapportering

1. Eftersyn

Eftersynet er den visuelle kontrol af installationen. Det skal altid udføres som det allerførste skridt, inden der foretages målinger eller sættes spænding på installationen/anlægget.

Ved eftersynet bruger man både tegninger, dokumentation, producentens anvisninger og din egen faglige vurdering.

Formålet er at sikre, at alt materiel er installeret korrekt og i fuld overensstemmelse med producentens anvisninger, så funktionaliteten og sikkerheden ikke forringes.

Tjekliste til eftersyn af installation

I listen nedenfor kan du se, hvad du som minimum skal kontrollere, når det er relevant. Listen tager udgangspunkt i standarden DS/HD 60364 del 6 om verifikation.

A. Tjek, hvilken metode der er anvendt til grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse

Her skal du fx tjekke, at spændingsførende dele er isoleret eller indkapslet, at der er udstyr som frakobler ved isolationsfejl, eller at der er udført fejlbeskyttelse på anden måde – fx ved dobbeltisolation.

Kontroller blandt andet

  • At spændingsførende dele er isolerede eller indkapslede.
  • At kapslinger, dæksler og afdækninger er monteret korrekt.
  • At beskyttelsesledere er tilsluttet korrekt.
  • At RCD'er eller andet beskyttelsesudstyr er valgt og monteret korrekt.
  • At dobbeltisoleret materiel anvendes korrekt, hvis det er valgt som beskyttelsesmetode.

Dette punkt handler i praksis om at sikre, at installationen beskytter mod elektrisk stød både ved normal brug og ved fejl.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

B. Gennemføringer i brandbarrierer

Hvis kabler eller rør føres gennem en brandcelle, skal gennemføringen lukkes korrekt, så brand og røg ikke kan sprede sig uhindret.

Kontroller blandt andet

  • At brandtætninger er udført korrekt.
  • At der er brugt godkendt materiale til brandtætning.
  • At fabrikantens anvisninger er fulgt.
  • At åbninger omkring kabler og rør er lukket.

I almindelige boliger betragtes boligen normalt som én brandcelle, men i større bygninger, erhverv og etagebyggeri er dette punkt særligt vigtigt.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

C. Ledere i forhold til tegninger og beregninger

Kontroller at de installerede kabler og ledere passer til projektet og belastningen.

Kontroller blandt andet

  • At kabeltypen er korrekt.
  • At ledertværsnittet er korrekt.
  • At installationsmetoden passer til kablet.
  • At overstrømsbeskyttelsen passer til ledertværsnittet.
  • At installationen stemmer overens med tegninger og beregninger.

For små ledere eller forkert beskyttelse kan give overbelastning, varmeudvikling og i værste fald brandfare.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

D. Valg og koordinering af beskyttelses- og overvågningsudstyr

Her kontrolleres det, at sikringer, automatsikringer, RCD'er og andet beskyttelsesudstyr passer til installationen.

Kontroller blandt andet

  • At automatsikringer eller smeltesikringer har korrekt mærkestrøm.
  • At RCD'er har korrekt type og mærkeudløsningsstrøm.
  • At der er det nødvendige antal RCD'er.
  • At beskyttelsesudstyr passer til de kredse, det beskytter.
  • At selektivitet er overholdt, hvis det er krævet.

I almindelige boliger anvendes typisk 30 mA RCD'er sammen med automatsikringer eller smeltesikringer. Du skal stadig kontrollere, at udstyret er korrekt valgt.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

E. Overspændingsbeskyttelsesudstyr (SPD)

Kontroller om installationen kræver overspændingsbeskyttelse, og om den er monteret korrekt.

Kontroller blandt andet

  • Om der er krav om SPD i installationen.
  • At SPD'en er korrekt placeret i tavlen.
  • At forbindelserne er så korte og korrekte som muligt.
  • At fabrikantens anvisninger er fulgt.
  • At mærkning og dokumentation er i orden.

SPD beskytter installationen og tilsluttet udstyr mod skadelige overspændinger, for eksempel fra lynnedslag eller koblinger i elnettet.

F. Udstyr til adskillelse og afbrydelse

Kontroller at installationen kan afbrydes og adskilles sikkert, når der skal arbejdes på den.

Kontroller blandt andet

  • At hovedafbryder eller andet afbryderudstyr er korrekt monteret.
  • At relevante dele af installationen kan afbrydes.
  • At afbrydere er tilgængelige.
  • At afbryderudstyr er korrekt mærket.

Dette er vigtigt, så man kan udføre arbejde sikkert og undgå utilsigtet spændingssætning.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

G. Ydre påvirkninger og mekaniske belastninger

Kontroller at materiellet passer til det miljø, det er monteret i.

Eksempler på ydre påvirkninger

  • Fugt og vand.
  • Støv og snavs.
  • Slag og mekanisk belastning.
  • Sollys og UV-påvirkning.
  • Salttåge ved kystnære områder.
  • Dyr eller skadedyr.

Udendørs materiel skal for eksempel have en passende kapslingsklasse, og kabler fra jorden skal beskyttes mod slag og spark.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

H. Identifikation af nulledere og beskyttelsesledere

Kontroller at lederfarverne er korrekte.

Leder Farve
Beskyttelsesleder, PE Grøn/gul
Nulleder, N Blå
Faseleder, L Brun, sort eller grå

Korrekt lederidentifikation gør installationen mere sikker at fejlfinde på og arbejde videre med.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

I. Diagrammer, advarselsskilte og information

Kontroller at installationen er dokumenteret og mærket, så den kan forstås af andre fagpersoner.

Kontroller blandt andet

  • At der findes gruppefortegnelse eller anden oversigt.
  • At tavlen er mærket korrekt.
  • At eventuelle diagrammer stemmer med installationen.
  • At nødvendige advarselsskilte er monteret.

Ved solcelleanlæg skal der for eksempel være advarsel om dobbeltforsyning ved tavlen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

J. Identifikation af strømkredse, kontakter og klemmer

Kontroller at de enkelte strømkredse kan identificeres tydeligt.

Kontroller blandt andet

  • At grupper i tavlen er navngivet korrekt.
  • At sikringer og automatsikringer kan kobles til de rigtige kredse.
  • At RCD'er er mærket, så man kan se hvilke kredse de beskytter.
  • At klemmer og forbindelser er overskuelige.

God mærkning gør det lettere og mere sikkert at fejlfinde og servicere installationen senere.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

K. Kablers og lederes afslutninger og forbindelser

Kontroller at alle kabler og ledere er korrekt afsluttet og forbundet.

Kontroller blandt andet

  • At klemmer er spændt korrekt.
  • At samlemuffer ikke er overfyldte.
  • At ledere ikke sidder løst.
  • At afisoleringslængden passer til klemmen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

L. Jordingssystemer, beskyttelsesledere og tilslutninger

Kontroller at jordingssystemet er korrekt udført, og at alle beskyttelsesledere er tilsluttet.

Kontroller blandt andet

  • At beskyttelsesledere er til stede.
  • At PE-ledere er forbundet korrekt.
  • At hovedjordklemmen er korrekt udført.
  • At jordelektroden er tilsluttet, hvis installationen har jordelektrode.
  • At ledertværsnit er tilstrækkelige.

Jordingssystemet er en vigtig del af fejlbeskyttelsen. Hvis jordforbindelsen mangler, kan installationen blive farlig ved fejl.

M. Tilgængelighed af materiel

Kontroller at materiellet er placeret, så det kan betjenes og vedligeholdes sikkert.

Kontroller blandt andet

  • At eltavlen er let tilgængelig.
  • At tavlen ikke er blokeret.
  • At grupper og komponenter kan identificeres.
  • At skjulte samlinger kun findes, hvor det er tilladt.

Man skal kunne arbejde sikkert og forsvarligt på installationen, både ved service og fejlfinding.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

N. Foranstaltninger mod elektromagnetiske forstyrrelser

Kontroller at installationen ikke er udført på en måde, der kan give unødige elektromagnetiske forstyrrelser.

Kontroller blandt andet

  • At jordingsforhold er korrekte.
  • At hovedjordingsskinnen er korrekt forbundet.
  • At installationen er egnet til det udstyr, der skal anvendes.
  • At der ikke er uhensigtsmæssige føringsveje ved følsomt udstyr.

Dette er især relevant i installationer med meget IT-udstyr, styringer eller elektronisk udstyr.

O. Forbindelse af udsatte dele til jordingssystemet

Kontroller at udsatte ledende dele er forbundet til jordingssystemet.

Eksempler på udsatte dele

  • Metalkapslinger på klasse I-materiel.
  • Metalliske tavlekapslinger.
  • Andre ledende dele, der kan blive spændingsførende ved fejl.

Hvis en metaldel bliver spændingsførende ved en fejl, skal fejlstrømmen kunne ledes sikkert væk, så beskyttelsesudstyret kan koble ud.

P. Valg og installation af ledningssystemer

Kontroller at ledningssystemerne er valgt og monteret korrekt.

Kontroller blandt andet

  • At kabler er egnet til installationsmetoden.
  • At kabler er beskyttet mod mekanisk skade.
  • At føringsveje er udført korrekt.
  • At kabler ikke udsættes for skadelige ydre påvirkninger.
  • At installationen er pæn, overskuelig og fagligt korrekt udført.

Ledningssystemet skal kunne holde til de forhold, det bliver udsat for, både mekanisk og elektrisk.

2. Afprøvning

Når du udfører afprøvningen, skal du følge metoden nedenfor i den angivne rækkefølge. Fremgangsmåden tager udgangspunkt i DS/HD 60364-6:2016. Du kan dog anvende andre metoder, hvis de giver et lige så gyldigt resultat.

Vigtigt: Eftersyn skal udføres før afprøvning, og installationen skal være spændingsløs ved de målinger, hvor det kræves.
A. Gennemgangsmåling af beskyttelsesleder

Første måling er normalt en gennemgangsmåling af beskyttelseslederen. Her kontrolleres det, at PE-lederen har forbindelse hele vejen fra tavlen til stikkontakter og tilslutningssteder.

Sådan bruges målingen i praksis

  • Mål kontinuitet i PE-lederen.
  • Kontroller alle relevante stikkontakter og tilslutningssteder.
  • Kontroller forbindelsen til hovedjordklemmen.
  • Kontroller jordelektroden, hvis installationen har en.

Hvis beskyttelseslederen er afbrudt, kan fejlstrøm ikke ledes sikkert væk. Derfor skal denne måling udføres tidligt i afprøvningen.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

B. Måling af isolationsmodstand

Isolationsmålingen viser, om der er tilstrækkelig isolation mellem de spændingsførende ledere og beskyttelseslederen.

\[ R_{iso} ≥ 1 MΩ \]

Vigtigt før måling

  • Installationen skal være spændingsløs.
  • Følsomt elektronisk udstyr skal frakobles eller beskyttes.
  • De spændingsførende ledere kan forbindes sammen og måles mod PE.

Typisk måles der mellem

  • L og PE.
  • N og PE.
  • L og N samlet mod PE.

Kravet er normalt, at isolationsmodstanden skal være større end eller lig med 1 MΩ. En lav værdi kan tyde på fugt, beskadiget kabel, fejlmontering eller defekt materiel.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

C. Måling på SELV, PELV eller separat strømkreds

Hvis installationen indeholder SELV, PELV eller separat strømkreds, skal du kontrollere, at kredsene er adskilt korrekt fra jord og andre strømkredse.

\[ R_iso ≥ 0,5 MΩ \]

Kontroller blandt andet

  • At kredsene er korrekt adskilt.
  • At isolationsmodstanden er tilstrækkelig.
  • At der ikke er uønsket forbindelse til andre kredse.

Der måles typisk med 250 V prøvespænding, og kravet er normalt mindst 0,5 MΩ.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

D. Måling af gulve og vægges isolationsmodstand/impedans

Denne måling er normalt ikke relevant i almindelige boliginstallationer.

Den bruges kun i særlige installationer, hvor gulve og vægge indgår som en del af beskyttelsesmetoden, for eksempel i ikke-ledende områder eller ved lokal potentialudligning uden jordforbindelse.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

E. Polaritetsprøve

Polaritetsprøven viser, om installationen er forbundet korrekt med hensyn til fase og nul.

Kontroller blandt andet

  • At enpolede afbrydere afbryder faselederen.
  • At fase og nul ikke er byttet rundt i stikkontakter.
  • At tilslutningssteder er forbundet korrekt.

Hvis en afbryder afbryder nullederen i stedet for faselederen, kan der stadig være spænding på lampestedet, selvom afbryderen er slukket.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F1. Automatisk afbrydelse af forsyningen (RCD-test)

Her kontrolleres det, at beskyttelsesudstyret automatisk kobler fra ved fejl. Hvis der anvendes RCD, skal den afprøves, før installationen idriftsættes.

Ved RCD-test kontrolleres blandt andet

  • At RCD'en udløser ved fejlstrøm.
  • At udløsetiden er korrekt.
  • At RCD-typen passer til installationen.
  • At RCD'en beskytter de korrekte kredse.

Typiske teststrømme

  • 0,5 × IΔn: RCD'en må normalt ikke koble ud.
  • 1 × IΔn: RCD'en skal koble ud inden for den tilladte tid.
  • 5 × IΔn: RCD'en skal koble hurtigt ud.

Hvis RCD'en ikke fungerer korrekt, må installationen ikke tages i brug, før fejlen er rettet.

Afprøvning af RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Udløsetider for RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Udløsetider for RCD

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F2. Overgangsmodstand for en jordelektrode

Her kan du bruge den metode, der er beskrevet i HD 60364-6, Anneks C, metode C.1, eller den metode, som er anvist af fabrikanten af måleinstrumentet.

Vigtigt ved TT-systemer: Jordelektrodens overgangsmodstand skal sammen med RCD'en opfylde kravet:
\[ R_A \times I_{\Delta n} \leq 50V \]

Hvor RA er jordelektrodens overgangsmodstand, og IΔn er RCD'ens mærkeudløsningsstrøm. Ved en 30 mA RCD giver det teoretisk en maksimal værdi på ca. 1667 Ω. I praksis tilstræbes dog en væsentligt lavere overgangsmodstand.

Hvis du bruger metoden, der er vist på videoen, skal du bruge 2 hjælpeelektroder og have tilstrækkeligt med plads til placering af hjælpeelektroderne.

Den ene hjælpeelektrode benyttes til at sætte strøm i jorden, mens du måler spændingsfaldet mellem den anden hjælpeelektrode og jordelektroden.

Overgangsmodstanden findes som spændingsfaldet delt med den strøm, du har sat til jord. Elektroden, som du bruger til spændingsfaldmåling, skal sættes midt imellem jordelektroden og den anden hjælpeelektrode.

Du skal lave 3 målinger.

Overgangsmodstanden for jordelektroden er gennemsnitsværdien af de 3 målinger. Hvis målingerne varierer meget, skal den første hjælpeelektrode, der sender strøm i jorden, flyttes længere væk og målingerne skal gentages.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

Du kan også vælge en anden, enkel metode til måling af overgangsmodstanden. Denne metode lever også op til standardens krav til verifikation. Se hvordan i videoen nedenfor.

Video fra Sikkerhedsstyrelsens (Erhvervsstyrelsen) YouTube kanal.

F3. Jordfejlsløjfeimpedans

Jordfejlsløjfeimpedansen måles for at kontrollere, at fejlstrømmen bliver stor nok til, at beskyttelsesudstyret kobler ud hurtigt nok ved fejl.

For høj impedans kan skyldes

  • For lange ledningsstræk.
  • For små ledertværsnit.
  • Dårlige forbindelser.
  • Fejl i jordforbindelsen.

I TN-systemer bruges målingen til at kontrollere automatisk afbrydelse. I TT-systemer er jordelektrodens overgangsmodstand og RCD-beskyttelse særligt vigtige.

Det målte resultat skal sammenholdes med den maksimalt tilladte jordfejlsløjfeimpedans for det anvendte beskyttelsesudstyr. Hvis impedansen er for høj, kan afbrydelsestiden blive for lang, og fejlbeskyttelsen vil ikke opfylde kravene.

G. Supplerende beskyttelse

Supplerende beskyttelse er ekstra beskyttelse mod elektrisk stød. I mange installationer udføres den med en 30 mA RCD.

Kontroller blandt andet

  • At RCD'en beskytter de krævede kredse.
  • At RCD'en er testet korrekt.
  • At eventuelle alternative beskyttelsesmetoder virker.

Hvis RCD'en allerede er testet under punkt F1, er det normalt ikke nødvendigt at teste den igen, hvis den også bruges som supplerende beskyttelse.

H. Afprøvning af fasefølge

Ved 3-fasede installationer skal fasefølgen kontrolleres med et egnet instrument. Forkert fasefølge kan for eksempel få motorer til at dreje den forkerte vej.

Kontroller fasefølge ved

  • Motorinstallationer.
  • 3-fasede udtag.
  • Maskiner og tekniske anlæg.
I. Funktionsafprøvning

Når de nødvendige målinger er udført, skal installationen funktionsafprøves.

Kontroller blandt andet

  • At lys tænder og slukker korrekt.
  • At stikkontakter fungerer.
  • At afbrydere virker som forventet.
  • At styringer og relæer fungerer korrekt.
  • At RCD'er og gruppeafbrydere er koblet korrekt.

Funktionsafprøvningen viser, om installationen virker i praksis, som den er tænkt.

J. Måling eller beregning af spændingsfald

Spændingsfaldet kontrolleres for at sikre, at der stadig er tilstrækkelig spænding fremme ved belastningen.

\[ \Delta U = I \times R_l \]

For stort spændingsfald kan skyldes

  • For lange kabelstræk.
  • For små ledertværsnit.
  • Dårlige forbindelser.
  • For stor belastning på kredsen.

Spændingsfald kan enten måles direkte eller beregnes ud fra strøm, ledermodstand og kabellængde.

Typisk rækkefølge ved afprøvning:

  1. Gennemgangsmåling af beskyttelsesleder.
  2. Isolationsmåling.
  3. Måling af SELV/PELV-kredse, hvis relevant.
  4. Polaritetsprøve.
  5. RCD-test.
  6. Måling af jordelektrode, hvis relevant.
  7. Jordfejlsløjfeimpedans.
  8. Fasefølge ved 3-fasede installationer.
  9. Funktionsafprøvning.
  10. Kontrol af spændingsfald.

3. Rapportering

Når eftersyn og afprøvning er afsluttet, skal resultaterne dokumenteres.

Rapporteringen skal som minimum indeholde

  • Hvilken installation der er verificeret.
  • Hvem der har udført verifikationen.
  • Dato for verifikationen.
  • Resultater fra eftersyn.
  • Måleresultater fra afprøvning.
  • Eventuelle fejl eller mangler.
  • Bekræftelse på at installationen er klar til idriftsættelse, hvis alt er i orden.

Dokumentationen gemmes i virksomhedens KLS. Den viser, at installationen er kontrolleret og fundet sikker.

Kort sagt: En installation bør ikke afleveres, før den er efterset, afprøvet og dokumenteret.

Praktisk rækkefølge ved verifikation

  1. Lav visuelt eftersyn.
  2. Kontroller beskyttelsesleder.
  3. Lav isolationsmåling.
  4. Kontroller polaritet.
  5. Test RCD/RCBO.
  6. Mål jordelektrode, hvis relevant.
  7. Mål jordsløjfeimpedans.
  8. Kontroller fasefølge ved 3-fasede installationer.
  9. Lav funktionsafprøvning.
  10. Kontroller spændingsfald.
  11. Udfyld dokumentation og gem i KLS.
Note info
  • Redaktør: JP
  • Mail: JP@dkjones28.dk
  • Note ID: AEVA